Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Der er mange myter om hår, og det kan være svært at gennemskue, hvilke der er sande eller falske. Vi giver dig svarene her.

    "Du skal kun vaske hår hver 3. dag"

    FALSK: Det er helt individuelt, da det afhænger af hårtype, hårlængde, talgproduktion, hovedbundens tilstand og meget andet. En meget fedtet hovedbund kan hæmme hårvæksten.

    "Stress giver hårtab"

    SANDT: Stress påvirker det hormonelle system, som påvirker håret ved at øget omdannelse af det mandlige kønshormon testosteron til et mere aggressivt kønshormon ved navn Dihydrotestosteron, som angriber og skader håret.

    "Vejret påvirker håret"

    SANDT: Vejret påvirker håret rent fysisk. Om vinteren bliver vejret ofte elektrisk, men mange oplever også problemer med hovedbunden, når det er koldt, fordi vi er mere indenfor og skruer op for varmen. Men årstidernes skiften påvirker også det hormonelle, og mange oplever derfor, at de taber mere hår om foråret eller om efteråret.

    "Økologisk hårfarve er risikofrit"

    FALSK: En del stoffer udelukkes i økologiske hårfarvemidler, men det betyder langt fra, at det slet ikke indeholder problematiske stoffer, som kan skade håret, hovedbunden og forstyrre det hormonelle. Forsøg at undgå stoffer som f.eks. p-phenylenediamine og m-aminophenol, der ofte findes i hårfarvemidler, som kalder sig naturfarve.

    "Hårtørring og glattejern ødelægger håret"

    SANDT: Når man bruger føntørrer eller glattejern, bliver håret nemt medtaget at se på. Derudover kan føntørring og meget varm luft påvirke hovedbundens talgproduktion, hvilket kan medfører en ubalance i hovedbundens miljø.

    "Der findes kosttilskud, som giver tykt hår"

    FALSK: Visse kosttilskud kan bidrage til en forbedring af hårets kvalitet, hvis de stoffer, som kosttilskuddet indeholder, netop er de stoffer, som kroppen mangler, men de kan ikke ligefrem gøre håret tykkere. For at få et sundt hår skal man have nok af det hele, så der er balance i systemet. Et enkelt kosttilskud udøver altså ikke mirakler.

    "Kosten er altafgørende for hårets velvære"

    SANDT: En velbalanceret kost betyder alt. Spiseforstyrrelser kan derfor have en enorm effekt på hårets tilstand.

    Tips: Spis dig til sundt hår!

    • Spis varieret med vægt på fibre og grønne grøntsager.
    • Brug koldpressede olier, f.eks. rapsolie eller olivenolie.
    • Variér proteinerne og skift mellem kød, fisk, mælkeprodukter, æg og bønner.
    • Spis kulhydrater i form af brød, ris, pasta, grøntsager, kartofler og frugt

    Undgå...

    • Stress, som øger talgproduktionen og hormonbalancen.
    • At udsætte dit hår for alt for megen varm luft.
    • At børste dit hår for mange gange i løbet af en dag, da det øger talgproduktionen i hovedbunden. Brug helst en børste med små dupper, som ikke irriterer hovedbunden.
    • Overdosis af kosttilskud. Tal i stedet med en ekspert om, hvad det lige præcis er, du mangler.
    • At få hårfarve, stylingprodukter og balsam i direkte kontakt med hovedbunden.
    • Hennafarver, der indeholder Lawsone, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you