Der findes utallige myter om hårets og hovedbundens sundhed. Vi hører dem – og afliver mange af dem - hver eneste dag på vores klinikker. Især er der mange misforståelser om fugt til håret, og her i vintermånederne er det særlig vigtigt at få styr, hvad der er rigtigt. Det gælder for alt lige fra hvor ofte, du skal vaske hår, til hvordan du spotter en tør hovedbund eller hvem der har brug for hårmasker. Her får du sandheden om fugt til dit hår.
MYTE: Hyppig hårvask udtørrer håret
SANDHED: Hyppig hårvask er afgørende for en sund hårbund, da det fjerner ophobninger af talg, døde hudceller, produktrester, forurening, snavs m.m. Men hvis du bruger de forkerte shampooer – dem med SLES, SLS, parabener og andre problematiske stoffer – kan det irritere hovedbunden og udtørre dit hår. Vores shampooer er udviklet med sikre og skånsomme ingredienser, der ikke blot renser hovedbunden effektivt, men også beskytter håret mod udtørring.
MYTE: Skæl skyldes en tør hovedbund
SANDHED: Skæl og tør hårbund bliver ofte forvekslet, men er faktisk to vidt forskellige tilstande – også selvom det i begge tilfælde kan vise sig som løse flager i hårbunden. Skæl (også kendt som seborrheisk dermatitis) skyldes en svampeart kaldet malassezia, som trives i fedtede og varme miljøer. Det er døde hudceller, der skaller af på grund af en ubalance i hårbunden. Tør hårbund opstår derimod, når huden er dehydreret – ofte på grund af skrappe shampooer, eller at håret bliver vasket for sjældent.
MYTE: Hårmasker virker kun på tørt hår
SANDHED: Når den bruges korrekt, fungerer vores Hair Mask for alle hårtyper – også fedtet hår. Har du fint eller fedtet hår? Påfør blot en lille mængde. Har du tørt, farvet, kemisk behandlet, krøllet, bølget eller kruset hår? Brug en større mængde for maksimal effekt. Derudover anbefaler vi at undgå hjemmelavede hårmasker. Selvom det kan være fristende at eksperimentere, er der en risiko for bakterievækst og manglende konservering, hvilket kan skade dit hår mere, end det gavner.
MYTE: Fedtet hår behøver ikke balsam
SANDHED: Alle hårtyper har brug for fugt – blot i forskellige mængder. Et gennemfugtet hår er blødere, mere fleksibelt og dermed mere modstandsdygtigt over for skader, brud og spaltede spidser. Det afgørende er at bruge produkter af høj kvalitet og påføre dem korrekt, så håret ikke bliver tungt eller ser mat og livløst ud. Har du fint eller fedtet hår? Vi anbefaler vores Weightless Conditioner, som er let og tilfører fugt, uden at tynge håret ned.
MYTE: Olier tilfører fugt
SANDHED: Olier spiller en vigtig rolle i hårpleje, men de tilfører ikke fugt i sig selv. I vores produkter bruger vi forskellige plantebaserede olier (såsom oliven-, avocado-, abyssinian-, argan- og solsikkefrøolie). Disse ingredienser fungerer som blødgørende stoffer (emollients), der beskytter håret og hjælper med at holde på fugten. Kort sagt: Olier virker ved at forsegle fugt fra andre ingredienser i håret – men de tilfører ikke fugt på egen hånd.

Er du usikker på, hvor du skal begynde?
Vi tager kun imod klienter, som vi mener, vi kan hjælpe. Derfor er vores online Håranalyse det bedste sted, du kan begynde. Baseret på dine resultater vil du enten kvalificere dig til en behandling med det samme, eller vi vil anbefale, at du booker en konsultation.