Arabella Greenhill
Selvom Arabella Greenhill både har eksperimenteret med forskellige stilarter og ændret udseende flere gange gennem sin lange karriere i modebranchen, har håret altid været hendes signatur. Hendes røde manke, var ikke kun let genkendelig. Den spillede også en stor rolle i måden, hun så på sig selv. ”Som rødhåret har håret altid være en stor del af min identitet, og udtrykt hvem jeg er”, siger hun. ”Det betyder meget for mig”. Så da hun opdagede, at hendes hår ikke længere var lige så fyldigt og tæt som tidligere, begyndte hun at lede efter en effektiv løsning. ”Jeg har altid haft fint hår, men meget af det”, fortæller hun. ”Da jeg blev ældre, begyndte det at se tyndere ud. Jeg har altid haft langt hår, men det kunne ikke længere vokse så langt, som jeg gerne ville have det og jeg måtte nøjes med skulderlangt hår.
"Det har været fuldstændig livsændrende. Jeg har dobbelt så meget hår, som jeg havde for fire år siden, og jeg har ingen planer om at stoppe foreløbigt."
Arabella har nu været klient på Hårklinikken i flere år og har i mellemtiden skiftet karriere fra modechef til keramiker. Hun havde sin første konsultation i 2020, som var det første skridt til at få det hår, hun ønskede. Efter en grundig evaluering af hår og hovedbund, blev der lagt en behandlingsplan og Arabella var optimistisk. Ikke alene følte hun sig mere i kontrol. Hun følte sig også styrket af sin hårspecialists støtte: ”Det var hendes positive indstilling og forsikring om, at der virkelig kunne gøres noget, som gjorde en forskel for mig”.
Med personlig rådgivning, udvalgte produkter og en Hair Gain Extract tilpasset specifikt til hende, begyndte hun hurtigt at mærke, at hendes hår blev sundere. ”Jeg kunne mærke, at håret helt nede ved hovedbunden blev tykkere og mere fyldigt”. Der var dog stadig et stykke vej inden hårets og hovedbundens sundhed var optimal. ”Det tog omkring fire måneder, før jeg for alvor kunne mærke en forskel. Det kræver helt klart tålmodighed”.
Heldigvis har Arabella masser af tålmodighed, da hun arbejder med ler hver eneste dag. Vedholdenhed er heller ikke noget problem for hende, og Hair Gain Extract gled ubesværet ind og blev en del af hendes eksisterende plejerutine. ”Den er med hver aften”, fortæller hun og tilføjer, at hun påfører den ”efter at have renset mit ansigt og børstet mine tænder, inden jeg går i seng”.
Nu, hvor der er gået fire år, er der ingen tvivl om Arabellas resultater. De første tegn på et stærkere og sundere hår har nu forplantet sig til hvert eneste hårstrå. ”Jeg kan mærke det i hele hårets længde. Faktisk har jeg ikke haft så langt hår, siden jeg blev gift og var i begyndelsen af 30’erne”, siger hun. ”At have et tykkere og fyldigere hår får mig til at føle mig gladere og mere selvsikker. Også selv om det tit er samlet i en knold oven på hovedet, når jeg er i værkstedet”.
Hun konsulterer regelmæssigt sin hårspecialist for at få tilpasset sin Hair Gain Extract og justeret sin behandling, når det er nødvendigt. Arabella forklarer, at dét at opnå en sundere vækst af håret ”ikke er et quick fix, der virker fra den ene dag til den anden. Men det er bestemt værd at dedikere sig til og investere sin tid i. Ikke mindst fordi der findes produkter, der bare virker”.
Hair Gain Extract
Vores prisvindende formel til hårets vækst tilpasses hver enkelt klients unikke behov gennem hele behandlingsforløbet. Ved at genoprette hovedbundens sundhed, styrke håret ved rødderne, genaktivere hårsækkene og stimulere væksten af nyt hår, skabes de optimale betingelser for en stabil vækst af kvalitetshår.