Hvad er sundt hår?

Alt fra spaltede spidser til hår, der knækker, er tydelige tegn på skadet hår og er nemt at få øje på. Men hvad med det modsatte? Sundt hår udmærker sig for eksempel ved at være stærkt, det kan vokse sig langt og det er glansfuldt. Med udgangspunkt i Hårklinikkens ekspertise har vi sammensat den ultimative guide, så du præcist ved, hvad der bestemmer om et hår er sundt.

Et sundt hårstrås anatomi

Medulla: Medulla er den inderste del af hårstrået og findes hovedsageligt i tykkere hårtyper. Denne del af hårstrået har ingen betydning for hårets sundhed.
Cortex: Cortex er det midterste lag af hårstrået og bestemmer hårets farve struktur og styrke. En sund cortex har en stærk proteinstruktur og er modstandsdygtig over for brud. Skrøbelige hårstrå, der virker matte og ujævne, kan være et tegn på, at cortex er beskadiget.
Skællaget: Skællaget er det yderste lag på et hårstrå og beskytter cortex. Det består af overlappende skæl, og hvis skællaget er stærkt og sundt, er det glat og tæt pakket. Det skaber en effektiv barriere mod ydre påvirkning såsom varme, blæst og skrappe kemikalier. Hvis dine hårstrå er usunde, føles de ru, er flossede og tørre og har let ved at filtre sig sammen.

Hvad gør hårsækkene sunde?

En hårsæk er en rørformet pore, som håret vokser op fra. Den er forbundet med en talgkirtel, en arrector pili-muskel og små blodkar også kaldet kapillærer. En sund hårsæk har rigelig blodtilførsel (hvilket betyder, at den får alle de nødvendige næringsstoffer og ilt nok) og en stærk hårrod, som er solidt forankret dybt nede. En sund hårsæk er også én, der ikke er skrumpet (på grund af miniaturisering) og har sin optimale størrelse.

Hvad gør hårrødderne sunde?

Hårets vækst begynder ved hårstråets rod, som ligger inde i hårsækken. En sund hårrod er dybt forankret i hovedbunden. For at dine hårrødder kan producere stærke, sunde hårstrå har de brug for tilstrækkelig blodtilførsel og næringsstoffer. Tyndt hår sidder ofte tættere på hovedbundens overflade, men det ikke nødvendigt med dybe rødder for at kunne producere sunde hårstrå.

Hvordan ser en sund version af hårets vækstcyklus ud?

Hvor længe lever et hårstrå, hvad er dets livscyklus? Alle har en forskellig hårvækstcyklus og faktorer som alder, genetik og generel sundhed kan påvirke hvor lang perioden er for hver fase. Her er en oversigt over, hvad der typisk sker i hver fase.

Anagen / vækstfase

Periode: Fra ca. tre til syv år.
I anagenfasen producerer hårsækkene aktivt hårceller. Denne fase kan vare mellem alt fra tre til syv år.

Catagen / overgangsfase

Periode: Fra ca. en til to uger.
I catagenfasen trækker hårsækken sig tilbage og løsner sig fra den dermale papil (et særligt bindevæv) i hårsækken, men bliver på plads. Det er altid kun omkring 5% af dit hår, der er i denne fase.

Telogen / hvilefase

Periode: Fra ca. tre til fire måneder.
Det er den fase, hvor nye hår begynder at dannes i hårsækkene og derfor afstøder de gamle. Ca. 5 – 10% af hårene på dit hoved er i denne fase samtidig. Når mere end 10% af dine hårsække går ind i telegenfasen, kan det føre til en tilstand, der kaldes telogen effluvium og som kan betyde et alvorligt hårtab.

Hvor hurtigt vokser sundt hår?

Det kan variere fra person til person, men i gennemsnit vokser hår omkring 0,5 cm til 1,8 cm hver måned. Dog ligger gennemsnittet tættere på 1 cm. Processen med hårminaturisering fører til, at håret over tid bliver tyndere og finere og vokser mere og mere langsomt.

Fem tegn på sundt hår:

  • Levende og glansfuldt
  • Elastiske og fleksible hårstrå
  • Ensartet hårstruktur og form
  • Minimalt spaltet og knækket
  • Har evnen til at vokse sig langt

Falske tegn på sundt hår.

Der findes genveje til et glansfuldt og smukt hår, men de er langt fra optimale. Produkter, der indeholder silikoner, kan få håret til at shine, men det problematiske stof lægger sig som en hinde om hvert enkelt hårstrå, hvilket kan blokere for tilførslen af fugt. Forskellige farve- og kemiske behandlinger kan også skabe en illusion om et sundt hår – men udseendet bedrager.

Myten om kruset hår.

Selvom det tit forveksles med skadet hår, er krus ikke altid noget, som man for alt i verden skal undgå. Sundt hår kan godt kruse lidt, især i fugtigt vejr. Varme stylingredskaber kan udglatte kruset hår, men overdreven brug (og manglende varmebeskyttelse) kan skade hårstråene. Hår, der er ved at blive tyndere, bliver ofte mere kruset med tiden, da det mangler fugt.

Syv tips til sundere hår:

Vi fokuserer altid først og fremmest på hovedbunden for at fremme væksten af stærkere nyt hår, samtidig med at vi plejer de eksisterende hårstrå. Målet er at skabe og vedligeholde et afbalanceret og sundt hovedbundsmiljø for optimal vækst af håret, mens vi tilfører fugt og beskyttelse til længderne.

1. Vask håret ofte, grundigt og med de rigtige produkter.

At vaske sit hår er en meget simpel rutine, men der findes så mange myter og teorier, at det kan føles kompliceret. Med mere end 30 års erfaring ved vi, at hyppig og grundig hårvask med den rigtige type shampoo er afgørende for, at hovedbundens mikrobiom holdes sund og afbalanceret. Du kan læse vores guide til hårvask her.

2. Spis sundt og varieret.

Ligesom resten af din krop har din hovedbund også brug for sund næring for at fungere optimalt. Det betyder, at du skal drikke rigeligt med vand (dit hår har brug for fugt indefra, ikke kun udefra) og spise uforarbejdede, næringsrige fødevarer, der giver et bredt spektrum af vitaminer, mineraler, antioxidanter og sunde fedtstoffer.

3. Undgå stress

Det er måske lettere sagt end gjort, men at skrue ned for stressniveauet gør underværker for din generelle sundhed og trivsel – og det gælder også for sundheden af dit hår og din hovedbund. Det er vigtigt at tage tid til sig selv, uanset om din form for selvpleje er at læse, male, lave mad, meditere, strække ud, gå en tur, svømme, dyrke yoga, tage et bad eller lave vejrtrækningsøvelser.

4. Fugt håret.

Alle hårtyper har brug for fugt, blot i forskellige mængder. Personer med krøllet eller skadet hår har brug for meget fugt, men det er også vigtigt for personer med glat hår at huske, at et gennemfugtet hår er stærkere og mere fleksibelt – og derfor er mindre tilbøjeligt til at knække eller få spaltede spidser. Du kan læse vores guide til hårpleje her.

5. Begræns brugen af varme stylingredskaber.

Vi anbefaler, at style håret uden varme så tit som muligt. Vi forstår imidlertid godt, at det kan være svært at modstå fristelsen til at bruge føntørrer og andre varme redskaber for at opnå et bestemt look. Vores råd er at bruge varme redskaber så lidt som muligt, men når du bruger dem, skal du sørge for at anvende varmebeskyttelse og skrue ned for varmen. Du kan læse vores guide om varme stylingredskaber her.

6. Bliv regelmæssigt klippet og studset

Vi ved godt, at håret vokser ved roden, så en klipning får det ikke til at vokse hurtigere, men det kan være nøglen til, at dine hårstrå kan blive længere og sundere. Regelmæssige klipninger får dit hår til at se sundere og fyldigere ud. Ved at fjerne de beskadigede spidser sikrer man nemlig, at spalterne ikke bevæger sig længere op ad hårstråene.

7. Undgå hårmasker og balsammer med silikoner.

Mange fugtgivende produkter på markedet indeholder silikoner, som får håret til at se silkeblødt og skinnende ud. Men faktisk lægger de sig som en hinde om hårstråene, hvilket kan forhindre rigtig fugt i at trænge ind. På kort sigt kan det få dit hår til at se godt ud, men på sigt vil det gå ud over hårets sundhed og naturlige glans.

Er du bekymret for dit hårs sundhed?

Få en ekspert til at vurdere dit hårs og din hovedbunds sundhed. Book en konsultation på Hårklinikken med en af vores hårspecialister enten online eller på en af vores klinikker. Tag det første skridt mod at få det hår, du drømmer om. Det er både enkelt og nemt.