Styling med varme redskaber. Hvordan?

Selvom vi er store fortalere for hårstyling uden varme redskaber, forstår vi godt, at de kan være svære at undvære til det sidste touch. Netop derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan du bruger dem korrekt, så du beskytter dit hår og undgår potentielle skader. Læs med her og bliv klogere på, hvordan disse redskaber fungerer, hvilke temperaturer der er optimale og hvordan du spotter tegn på overdreven brug af føntørrer, glatte- eller krøllejern

Fire regler for brug af varme stylingsværktøjer:

  1. Brug altid et varmebeskyttende produkt
  2. Brug kun varme redskaber i fugtigt eller tørt hår, aldrig i vådt
  3. Overskrid ikke 204°C – (120 - 150°C er bedst)
  4. Giv dit hår masser af varmefrie hviledage

Hvordan fungerer varme stylingsredskaber?

Varme stylingsredskaber ændrer de hydrogenbindinger, der holder sammen på det enkelte hårstrås form. Når der tilføres varme, bliver disse bindinger svagere, så håret nemmere kan sættes. Det er grunden til, at varme redskaber som krølle- og fladjern er så populære, fordi de giver os mulighed for at style håret - glat eller bølget - præcis som vi ønsker det.

Hvordan skader varme håret?

Hydrogenbindinger har hårets svageste kemiske sammensætning, og de brydes, når de bliver udsat for vand og varme. Det er ikke et egentligt problem - medmindre vi behandler vores hår dårligt, mens det er vådt eller har brugt varme. Når vi taler varmebeskyttende produkter, er det ikke til disse hydrogenbindinger, men for at skåne hårets skællag (det lag, der beskytter cortex). Brugen af høj varme på vådt hår kan give problemer, da vand hurtigt kan udvide sig og fordampe inden i hårstråene og beskadige skællaget. Det øger risikoen for, at håret bliver groft og porøst – hvilket viser sig som et tørt, skrøbeligt, kedeligt, stift eller kruset hår.

Varmestyling af håret kan også bidrage til eller forværre følgende hovedbundsproblemer:

  • Tørhed:
    De høje temperaturer fra stylingsredskaber som føntørrer, flad- eller krøllejern kan fjerne naturlige olier fra hår og hovedbund. Dette kan føre til tørt hår, der bliver mere tilbøjeligt til at knække og en tør og mere følsom hovedbund, som irriteres, drysser og klør.
  • Varmeskade:
    Overdreven brug eller forkert håndtering af varme stylingsredskaber kan resultere i forbrændinger i hovedbunden eller beskadigelse af hårsækkene. Det gør ondt og kan fremkalde rødme, betændelse og sågar permanente skader eller ardannelser i hårsækkene, hvilket svækker de hår, der vokser ud, så de bliver tyndere og svagere.
  • En mere følsom hovedbund:
    Varmestyling kan forårsage øget følsomhed og betændelse i hovedbunden, især hvis redskaberne bruges ved høje temperaturer, eller hvis selve stylingsprocessen varer for længe. Hovedbunden kan blive mere reaktiv over for andre miljøfaktorer eller produkter, hvilket kan udløse betændelse eller andre mindre heldige tilstande. Som for eksempel folliculitis (betændelse i hårsækkene) eller forværre eksisterende hovedbundsproblemer som eksem, psoriasis eller seborrheisk dermatitis.
  • Ophobning af produkter:
    Varmestyling involverer ofte brugen af stylingsprodukter som spray, gele eller serum. Disse produkter kan efterlade rester på hovedbunden, hvor de kan hobe sig op og give problemer som skæl og kløe.

Hvad er den bedste måde at beskytte håret mod varmeskader?

Det bedste er et varmebeskyttende produkt – du bør aldrig bruge et varmt redskab uden. Varmebeskyttende produkter danner en beskyttende barriere mellem det varme værktøj og dit hår, hvilket reducerer skader på hårets proteinstruktur og hjælper håret med at bevare sin form. Vores leave-in Hair Hydrating CrèmeStyling Gel og Styling Wax fungerer alle som stylingprodukter, men beskytter samtidig også dit hår mod varme.

Hvad er den ideelle temperatur for varme stylingsredskaber?

Generelt anbefaler vi en temperatur på mellem 120-150°C og aldrig over 204°C.

Er føntørring bedre end lufttørring?

Føntørring og lufttørring har begge deres fordele og ulemper. Føntørring kan være hurtigere og give dig mere kontrol over din hårstyling, men det kan også skade dit hår. Især hvis du trækker i håret med en børste, bruger høj varme og endnu værre - hvis du gør det tit. Lufttørring er langt mere skånsomt for dit hår og fremmer dets naturlige tekstur. Men det kan tage længere tid og giver dig måske ikke lige præcis den styling, du gerne vil have. Derfor foreslår vi, at du lader dit hår lufttørre, indtil det kun er let fugtigt, før du begynder at style med varme.

Findes der redskaber, der er bedre for håret end andre - føntørrer, krøllestave, glattejern eller air-wraps?

Jævnligt brug af varme stylingsredskaber vil altid forårsage en vis skade på håret og potentielt også på hovedbunden på grund af varmen og fordi du trækker i håret. Men de nyere modeller er ofte bedre end de ældre. Det er vigtigt altid at være opmærksom på temperaturindstillingen og brugshyppigheden. Gå også efter teknikker og redskaber, der giver mindre træk i håret. Det vil nedsætte risikoen for at stresse både hårstrå og hårsække.

Gør det en forskel, hvad stylingsredskaberne er lavet af?

Når du vælger krølle- og glattejern, gør det materiale, som stylingsredskabernes varmeelementer er lavet af, en afgørende forskel på, hvordan det påvirker dit hårs sundhed.

Keramiske redskaber giver en jævn fordeling af varmen. Det formindsker risikoen for, at der opstår "hot spots" på din enhed, som kan give hårskader. Rene keramiske varmeredskaber tager dog lidt længere tid at varme op og kan nemt gå i stykker, hvis det tabes på gulvet.

Turmalin er et krystallinsk mineral, der genererer negative ioner, som kan hjælpe med at forsegle hårets skællag og tæmme krus.

Titanium er et let, slidstærkt materiale, der opvarmes hurtigt, så du skal bruge mindre tid på at style hår. Det er dog et materiale som knap er så velegnet til dig med et fint eller skadet hår, fordi titanium kan blive ekstremt varmt.

Ionteknologi bruger negative ioner, som hjælper med at glatte håret og reducere krus. Denne teknologi kan indbygges i et krølle- og fladjern, og har den ekstra fordel, at det fungerer ved lavere varme.

Keramik og titanium i kombination giver dig fordelene ved begge materialer. Nemlig hurtigere opvarmningstider, en jævn varmefordeling og et glattere stylingsresultat.

Keramik og turmalin i kombination giver dig fordelene med en jævn varmefordeling sammen med turmalinens krus-tæmmende egenskaber.

Typiske tegn på, at du bruger varme stylingsredskaber for meget

Nogle af det mest almindelige tegn på skader af for meget varme er spaltede spidser, længder der føles tørre, stive og ødelagte og at det er begyndt at kruse. Måske knækker det og mangler glans? Hvis dét er, hvad du oplever, er det måske tid til at sætte varmestyling lidt på pause og sætte ind med mere fugt til håret.

Hvad gør jeg, når skaden er sket?

Varmeskader tager lidt tid at reparere, men fugt er nøglen til at genoprette sundheden i tørre, skrøbelige hårstrå og tilføre næring til hovedbunden, så der atter opstår et sundt miljø til ny vækst af håret. Det betyder, at du aldrig må springe fugtbehandlingen over, når du vasker hår. (Vi anbefaler alle uanset hårtype at bruge vores lette, men fugtmættende Daily Conditioner.) Og hvis du bruger varme stylingsredskaber, så brug vores varmebeskyttende Hair Hydrating Crème, som samtidig fugter i dybden og brug ikke mindst vores fugtbooster af en Hair Mask en til to gange om ugen.

Læs mere i vores artikel den mest effektive metode til at nære og pleje dit hår.

Unsure where to start?

We only accept candidates who we believe we can help, which is why our online Hair Assessment is the best place to start. Based on your results, you will either qualify for immediate treatment or we will organize a consultation.