Den mest effektive metode til at rense hår og hovedbund

At vaske sit hår synes umiddelbart at være et helt igennem enkelt ritual, men på nettet bobler det med modstridende information, som gør det vanskeligt at vælge den rigtige teknik eller den rigtige metode. På Hårklinikken har vi 30 års erfaring og research i ryggen, så vores Hårspecialister er eksperter på området. Vi talte med vores NYC Clinic Director, Sarah Mardis, for at identificere den mest fordelagtige metode til at rense hår og hovedbund på – og for at aflive nogle af myterne.

Hvor ofte bør jeg vaske mit hår og min hovedbund? 

”Myten om at mindre rens og vask er mere fordelagtigt stammer formodentlig fra den kendsgerning, at man ikke bør vaske længderne i håret så ofte”, forklarer Mardis. ”Men det er anderledes med din hovedbund." At rense hovedbunden hver eller hver anden dag er ideelt, hvis du bruger en blid, men effektiv shampoo som Hårklinikkens. Men bruger du shampooer med krasse ingredienser (ligesom dem, der indeholder specifikke sulfater), kan du ende med at irritere din hovedbund og forstyrre hårets vækstcyklus. Helt generelt er det vigtigt, at du tænker på din hovedbund på samme måde, som du tænker resten af din hud. Det betyder: Vask håret ofte, men gør det med en blid, men effektiv shampoo.

Skal jeg fokusere på håret eller på hovedbunden, når jeg renser?

”Vi ved, at et sundt hår begynder med en sund hovedbund”, siger Mardis, ”så det er hovedbunden, du bør fokusere på, når du renser." Skummet og den overskydende shampoo vil skylle gennem hårlængderne, så du behøver ikke gnide shampooen ind i hårstråene.

Skal jeg sæbe ind og gentage behandlingen to gange?

”Nej, det er ikke noget, man typisk anbefaler, og det er heller ikke nødvendigt, hvis du bruger det rigtige produkt. Nogle produkter på markedet i dag indeholder ingredienser som silikone, voks eller olier. Så i sidste ende sker der det, at de efterlader et lag af produktet i hovedbunden og i håret, hvilket er grunden til, at du ikke opnår fornemmelsen af, at håret er helt rent”, forklarer Mardis.

Hvad er den rigtige temperatur at vaske hår i?

Den samme som du vasker dit ansigt i, så det bedste er at undgå supervarmt vand. Varme kan forårsage irritation og betændelse, så gå efter lunt til lunkent vand, når du sæber ind.

Hvordan kan jeg se, om jeg overvasker mit hår og min hovedbund?

Der er ikke mange produkter, der giver den samme blide rensning og behandling som Hårklinikkens gør. Dagligt brug af andre shampooer kan gøre dit hår kedeligt, porøst eller kruset og få din hovedbund til at føles stram og tør.

Hårklinikkens trin-for-trin guide til korrekt rensning af din hovedbund

Trin et: Gør håret vådt

Gør dit hår helt vådt med varmt til lunkent vand fra hovedbunden til spidserne.

Trin to: Påfør balsam først (valgfrit)

Hvis du har hår, der er skulderlangt eller længere, bør du først påføre balsam. Arbejd et par pump balsam ind i længderne på dit våde hår – fra omkring ørerne og ned. Lad det trænge ind i dine hårstrå, før du går videre til næste trin.

Trin tre: Emulger

Tag et par pump shampoo og gnid det mellem fingrene for at emulgere.

Trin fire: Massér produktet ind i hovedbunden

Placer fingerspidserne under dit hår, i stedet for oven på dit hoved. Massér den emulgerede shampoo (husk baghovedet og toppen) ind i hele din hovedbund. Husk at massere med fingerspidserne og ikke skrubbe med dine negle. Massér hovedbunden omkring 30 sek.

Trin fem: Skyl

Skyl shampoo (og balsam) grundigt ud af hår og hovedbund. Pres det overskydende vand ud mellem håndfladerne, før du går videre til tørring og styling.

Unsure where to start?

We only accept candidates who we believe we can help, which is why our online Hair Assessment is the best place to start. Based on your results, you will either qualify for immediate treatment or we will organize a consultation.