Dr. Adeel Khan, MD
Specialist i regenerativ medicin, stifter og CEO af Eterna Health
Dr. Adeel Khan er en canadisk speciallæge og internationalt anerkendt som en pioner inden for regenerativ medicin. I Eterna Health, hvor han arbejder han med regenerative behandlinger, der tager udgangspunkt i at styrke kroppens egen evne til at hele og danne nye celler. I samarbejde med Hårklinikkens grundlægger, Lars Skjøth forsker han i nye regenerative metoder, der kan genaktivere hårsækkene ved at forbedre selve hårbundens mikrobiom.
“Det, der tiltaler mig ved Hårklinikken, er, at de arbejder med årsagerne frem for symptomerne. Lars Skjøth har gennem mange år forsket og udviklet højt specialiserede individuelt tilpassede behandlinger med det formål at optimere hårbundens og hårsækkenes sundhed frem for blot at behandle symptomerne på hårtab. Inden for regenerativ medicin arbejder vi efter samme princip: Effektiv regenerering kan kun finde sted, når det biologiske miljø er i balance, og celler og signalveje har de rette betingelser for at fungere optimalt”.
Om
Som læge og specialist i regenerativ medicin arbejder Dr. Adeel Khan tæt sammen med Lars Skjøth om at udvikle næste generation af hårtabsbehandlinger. De seneste to år har Dr. Khan og Lars Skjøth sammen forsket i, hvordan en cellulær og biologisk tilgang kan komplementere og forbedre Hårklinikkens individualiserede behandling.
Dr. Adeel Khan er en canadisk læge, uddannet fra Ottawa Faculty of Medicine, med speciale i regenerativ og forebyggende medicin. Han er grundlægger af Eterna Health, der arbejder med behandlinger udviklet til at styrke kroppens egne naturlige egenskaber for regenerering på cellulært niveau og dermed forbedre den langsigtede vitalitet.
Dr. Khan startede som sportslæge, hvor han i stigende grad blev fokuseret på regenerative og cellebaserede behandlinger for på den måde at bevæge sig ud over symptomlindring og i stedet behandle de underliggende årsager til skader, aldring og kroniske tilstande. Gennem sit arbejde med stamceller, peptidebehandlinger og avancerede regenerative metoder søger han at genoprette kroppens funktioner på celleniveau og understøtte dens naturlige evne til at hele.
Dr. Khan kombinerer innovativ forskning med klinisk praksis og hjælper sine klienter med at restituere hurtigere, bremse biologiske aldringsprocesser og styrke deres helbred på sigt. Hans tilgang afspejler et bredere skifte inden for medicin, hvor man i højere grad går fra behandling henimod forebyggelse, regeneration og genoprettelse af balancen i kroppens biologiske systemer.
I Eterna Health fortsætter Dr. Khan med at udvikle og forfine regenerative behandlinger med fokus på langsigtet sundhed og modstandsdygtighed. Denne tilgang ligger helt i tråd med Hårklinikkens filosofi om at behandle hår og hårbund ved at fokusere på de underliggende årsager til hårtab frem for blot at maskere symptomerne. Dr. Khan deler fuldt ud denne overbevisning: For at genoprette en sund vækst af håret kræver det en optimering af hårbundens miljø helt ned på celleniveau.
I samarbejde med Lars Skjøth vil Dr. Khan fortsat udforske og udvikle stadig mere avancerede løsninger inden for regenerative behandlinger af hår.
Kvalifikationer
✓ Canadisk autoriseret speciallæge (MD)
✓ Uddannet ved Faculty of Medicine, University of Ottawa
✓ Stifter og CEO, Eterna Health
✓ Specialist i regenerativ medicin og stamcelle- og peptidebehandlinger
✓ Hårklinikkens samarbejdspartner i forskningen om fremtidens regenerative behandlinger
✓ Internationalt anerkendt inden for longevity- og performance-medicin
✓ Anerkendt rådgiver for ledere inden for sundhed og personer på højt præstationsniveau, som søger avancerede regenerative behandlinger