Lad os slå det fast én gang for alle: Alle hårtyper har brug for fugt, især i vintermånederne. Tørt, farvet, kemisk behandlet, bølget, krøllet og kruset hår er mere tilbøjeligt til at få spaltede spidser og teksturskader, hvorimod et hår, der er fugtet i dybden, er mere elastisk - hvilket gør det mere modstandsdygtigt over for skader.
Derfor anbefaler vi ikke blot, at du bruger balsam, hver gang du vasker hår. Du vil også have stor gavn af tage vores righoldige Hair Mask ind i din hårplejerutine to gange om ugen. Den sikrer, at hvert enkelt hårstrå bliver fugtet i dybden, hvilket ikke bare gør dit hår stærkere, blødere og mere glansfuldt. Elasticiteten forbedres, så dit hår også kan vokse sig længere, fordi det ikke er så tilbøjeligt til at knække.
Hvad er hårmasker og hvordan fungerer de?
I teorien er hårmasker plejende og fugtgivende behandlinger, der virker i dybden. De er designet til at nære, reparere og styrke håret for at gøre det blødere og mere glansfuldt. I praksis er der lige nu mange hårmasker på markedet, som indeholder problematiske ingredienser (som f.eks. mineralske olier og silikoner). De skaber en illusion om sundt hår, men lægger sig i virkeligheden som et lag omkring håret og blokerer de gavnlige ingredienser i at trænge ind i hårets skællag. Hårklinikkens righoldige Hair Mask er helt fri for problematiske bestanddele. Den virker ved intenst at fugte håret, genoprette elasticiteten, forebygge skader og efterlader det endnu blødere og mere glansfuldt.
Hvilke hårtyper kan drage nytte af en hårmaske?
En behandling, der plejer og fugter i dybden, passer til alle hårtyper – især tørt, beskadiget, bølget, krøllet, kruset, farvebehandlet hår - eller hår, der på anden måde er blevet behandlet.
Hvad er den bedste måde at bruge en hårmaske på?
En natten-over behandling giver de bedste resultater. Det er dét, vi typisk anbefaler til de af vores klienter, der bruger Hair Mask som en del af deres hårrutine. Kom tilstrækkeligt med Hair Mask i hårets længder og pres den ind i hårstråene. Lad den sidde natten over og skyl den ud igen næste morgen. Mange af vores klienter oplever en øjeblikkelig forskel på blødheden af deres hår.
Skal hårmasken også ned i hovedbunden?
Nej, hårmasken skal ikke i hovedbunden, da den specifikt er formuleret til at fugte håret i længderne.
Hvor tit skal man bruge hårmaske?
Alles fugtbehov varierer, men en god start er at bruge hårmaske to gange om ugen. Hvis du kan mærke at dit hår har brug for mere eller mindre fugt, kan du justere din rutine efter behov. Husk, at årstiderne har indvirkning på, hvor godt dit hår holder på fugten. Netop derfor anbefaler vi, at du bruger hårmaske oftere i de kolde, tørre vintermåneder.
Kan man få for meget hårmaske?
Ja, det kan man godt – især hvis hårmasken indeholder problematiske ingredienser. Mange hårmasker på markedet indeholder silikoner, voks og forskellige proteiner, der fører til ophobning i håret – hvilket kan gøre dit hår porøst, slapt eller fedtet. Alle vores produkter er udtænkt og skabt uden ovenstående ingredienser, og er samtidig helt frie for kunstige farver, parfumer, parabener og mineralske olier. Men din hårtype og din hårplejerutine vil også indvirke på, hvor ofte du har behov for at bruge hårmaske.
Hårklinikkens dybt fugtende Hair Mask
Vores Hair Mask er en fugt-booster, som er designet til at gøre dit hår endnu mere elastisk, blødt og glansfuldt. Den flytter grænserne for, hvad man kan gøre for tørt, ødelagt og farvebehandlet hår. Dens unikke formel indeholder fugtighedsbevarende midler (inkl. panthenol) og blødgørende ingredienser (inkl. abyssinske olier samt oliven- og avocadoolie), som forsegler fugten i hvert enkelt hårstrå og beskytter og minimerer dermed skader.