Nytårsforsæt om bedre pleje af hår og hårbund. Af Lars Skjøth

Hvor mange nytårsforsæt kan være både uoverkommelige, urealistiske eller uden betydning, kan andre være så lette at holde, at der rent faktisk sker en forandring. Er du bekymret for hårtab eller -udtynding, eller drømmer du om et stærkere og mere glansfuldt hår? Hårklinikkens grundlægger, Lars Skjøth, giver dig hermed seks enkle do’s og don’ts, som kan forbedre sundheden for både dit hår og din hårbund. ”Det er regler, der har stor effekt, men som er meget nemme at holde i hverdagen for de fleste”, siger han. Følg de gode råd og gør 2026 til året, hvor du med nye rutiner kan optimere din hårbunds sundhed og få et tættere og mere fyldigt hår.

Vask håret rigtigt og regelmæssigt

En regelmæssig og korrekt hårvask er forudsætningen for at vedligeholde håret og hårbundens sundhed – ellers kan den talgproduktion, der sker i hårsækkene, forårsage ophobning, irritation og i værste fald betændelse. At vaske hår hver eller hver anden dag er ideelt - hvis du bruger de rigtige produkter. Både vores Stabilizing Scalp Shampoo og Balancing Shampoo er skånsomme, men effektive og arbejder ikke kun for at rense i dybden. De er også med til at optimere betingelserne for hårbundens sundhed og dermed hårets vækst. ”Vi arbejder på at opnå den ideelle sundhed. En tilstand, der viser sig som et glansfuldt og fyldigt hår og et afbalanceret hårbundsmiljø, som igen er vejen til et sundere hår”, siger Skjøth.

Sørg for fugt nok til håret

"At fugte håret i dybden med de rigtige produkter og på den rigtige måde giver et sundere og mere elastisk hår," siger Skjøth. "Hår med øget elasticitet er stærkere, mere glansfuldt og mindre tilbøjelige til at knække." Det betyder, at man altid skal bruge balsam efter shampoo, bruge en hårmaske en til to gange om ugen og undgå produkter, der efterlader rester af problematiske stoffer. Mange produkter på markedet indeholder silikoner, voks og olier, der lægger sig som en hinde om hvert enkelt hårstrå. Det kan få håret til at se mere glansfuldt ud, men det er kun på overfladen. For en mere dybdegående behandling anbefaler vi, at du bruger Daily Conditioner, Hair Hydrating Crème og Hair Mask.

Brug en varmebeskytter

Varme stylingredskaber påvirker hårstråene, hvilket ofte resulterer i, at håret bliver tørt, skadet og skrøbeligt. Det er derfor vigtigt at skabe et værn mellem dit hår og varmen ved at påføre en varmebeskytter, inden du går i gang med føntørreren, krølle- eller glattejernet. "Vi fraråder at style med varme hver eneste dag”, siger Skjøth. "Men når du gør det, er et varmebeskyttende middel afgørende, hvis du vil beskytte dit hår og undgå udtørring”. Hårklinikkens leave-in Hair Hydrating Crème beskytter mod varmeskader, tæmmer krus og gør håret mere glansfuldt.

Gå ikke i seng med vådt hår

At gå i seng med vådt hår (og bruge hue eller tørklæde over vådt hår) kan danne grobund for både bakterier og svampe. Disse ubalancer kan fremme forskellige hårbundsproblemer som f.eks. skæl, dermatitis eller folliculitis (Betændelse i hårsækkene) “Hårbundens mikromiljø skal være i balance for at skabe de bedste betingelser for optimal vækst af håret. Fugten i håret skubber til denne balance”, siger Skjøth. "Og da håret er mest skrøbeligt, når det er vådt, kan søvn med fugtigt hår potentielt gøre håret mere tilbøjeligt til at knække. Fordi du bevæger dig rundt med hovedet og håret på din pude hele natten”. I sidste ende er det bedre at springe en hårvask over, fremfor at gå i seng med rent, men vådt hår.

Aldrig mere tørshampoo

Selvom det kaldes tørshampoo har dette produkt intet med hverken shampoo eller hårvask at gøre. Tørshampooer bruges som et hurtigt fix mellem to gange hårvask og er designet til at absorbere overskydende fedt fra hårbund og hår, så det ligner, at håret er nyvasket. Men udseendet snyder. Tørshampoo kan skabe eller forværre hårbundsproblemer, da det kan indeholde ingredienser som stivelse, talkum, silica, ler, trækul, bagepulver, alkohol og meget, meget mere. Disse bestanddele kan tilstoppe hårsækkene og skabe ubalance i hårbundens pH-værdi. Hvilket igen kan føre til dermatitis, hårtab- eller udtynding, hvis tørshampoo bruges ofte. ”Vi skal generelt bare holde os langt væk fra dette produkt ”, siger Skjøth.

Undgå stramme frisurer

Traction alopecia er en form for hårtab forsaget af, at du gang på gang styler dit hår i stramme frisurer. For eksempel en superstram knold, stramme fletninger eller en hestehale med stramt tilbageskrabet hår. Det kan skabe spændinger mellem håret og hårsækkene. Hvis du gør det for tit, kan det ødelægge hårsækkene, så der dannes ar. Hvilket kan gøre at håret aldrig vokser ud igen. Jo mindre du styler dit hår i stramme frisurer, desto mindre skade gør du”, forklarer Skjøth. "Når du sætter dit hår i en fletning, knold eller hestehale, så prøv at løsne det lidt over en cm omkring rødderne”. Følg tommelfingerreglen: Hvis du kan mærke, at det strammer og trækker i hårbunden, er frisuren for stram.

Er du usikker på, hvor du skal begynde?

Få en ekspert til at vurdere dit hårs og din hovedbunds sundhed. Book en konsultation på Hårklinikken med en af vores hårspecialister enten online eller på en af vores klinikker. Tag det første skridt mod at få det hår, du drømmer om. Det er både enkelt og nemt.