Kan man tabe håret af slankemedicin?

Slankemedicin, især af GLP-1-typen, er blevet ekstremt populært i løbet af de sidste par år.

Hvor dette lægemiddel har vist imponerende resultater i forhold til vægttab og forbedret stofstifte, er der nu dukket et nyt bekymrende mønster op: mange brugere rapporterer om markant hårtab under behandlingen.

Hvis du oplever udtynding af håret, mens du tager slankemedicin, er du ikke alene. At forstå, hvorfor det sker, er det første skridt mod at kunne beskytte dit hår, samtidig med at du passer på din generelle sundhed.

Problemets omfang 

Nyere forskning blandt over 3.200 patienter, der brugte forskellige vægttabspræparater, viste, at GLP-1-medicin medførte en beskeden, men statistisk signifikant øget risiko for hårtab sammenlignet med andre vægtregulerende lægemidler. Dataene viste, at cirka to ud af 100 kvinder, der bruger disse præparater, kan opleve medicinrelateret hårtab, mens mænd har en lidt lavere risiko på under én procent.

Det lyder ikke af meget, når man tænker på hvor mange millioner mennesker, der i øjeblikket tager medicinen. Men netop fordi det er så mange, er det også flere hundred tusinde mennesker, som hårtabet går ud over og som rammes personligt. Mange har oplevet, at de har mistet halvdelen eller mere af deres hår, så dét der tidligere var et sundt og kraftigt hår er blevet tyndt og fladt – hvilket kan være en stor følelsesmæssig belastning.  

Mekanismerne bag hårtab

Sammenhængen mellem vægttabsmedicin og hårtab er kompleks og har mange facetter. Det skyldes ikke én enkelt faktor, men er et samspil af flere ting, der påvirker kroppen på én og samme tid.

Hormonelle forandringer 

En af de vigtigste forklaringer på medicinrelateret hårtab handler om hormoner. Ny forskning viser, at GLP-1-medicin kan sænke niveauerne af to vigtige hormoner – LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon). Disse hormoner styrer ægløsningen hos kvinder og er med til at holde hormonbalancen stabil. Når de falder, kan det skabe en kædereaktion, der også påvirker hårets vækst.

Når LH og FSH falder, sker det samme medøstrogenproduktionen. Det minder om det, der sker efter en fødsel, hvor mange kvinder oplever hårtab, fordi østrogenniveauet falder brat fra de høje værdier under graviditeten. På samme måde skyldes medicinrelateret hårtab sandsynligvis også pludselige hormonændringer mere end mangel på næringsstoffer.

Derfor kan man godt opleve hårtab, selvom blodprøver viser normale værdierfor protein, vitaminer og mineraler. Problemet handler således ikke kun om, hvad du spiser, men om hvordan medicinen påvirker kroppens hormonelle signaler.

Fertilitetseksperter har også observeret, at kraftig kaloriebegrænsning eller hurtigt vægttab i nogle tilfælde kan ændre, hvordan hypofysen – kroppens “hormonkontrolcenter” – fungerer. Det kan gøre det sværere for kroppen at producere nok LH og FSH, selv efter at vægten er blevet stabil igen. Man ved endnu ikke, om vægttabsmedicin kan give lignende, langvarige ændringer. Det kræveryderligereforskning.

Hurtigt vægttab som medvirkende faktor

Selvom hormonelle forandringer ser ud til at være den primære årsag til medicinrelateret hårtab, kan et hurtigt vægttab også gøre, at man taber håret. Kroppen opfatter store ændringer i kalorieindtag og vægt som en form for stress.

Når kroppen er under pres både fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt, prioriterer den de vigtigste funktioner. Under kraftigt vægttab bliver hårets vækst således nedprioriteret, fordi kroppen fokuserer på at beskytte vitale organer og funktioner. Det betyder, at hårets normale vækstcyklus forstyrres: hår, der normalt ville være i vækstfasen, skifter for tidligt over i hvile- og fældningsfasen. Resultatet er hårudtynding og et øget hårtab. 

Mangel på næringsstoffer 

Visse mangler på vitaminer og mineralerkan også føre til hårtab. Det hurtige vægttab og den nedsatte appetit, der er forbundet med en GLP-1-behandling, kan gøre det svært at få dækket kroppens daglige behov for næringsstoffer selv med en ellers sund kost.

Ifølge dr. Vasiloudes, Hårklinikkens videnskabelige leder og hudlæge med en PhD i fordøjelsessystemets fysiologi, er mani øget risiko for mangel på sporstoffersom zink, jod, kobber, selen, krom, mangan og molybdæn, hvis man tager GLP-1-medicin. Derudover kan mangel på visse vitaminer også hæmme hårets vækst. Vitaminer,der er særlig vigtige for at holde håret sundt, er D-vitamin, biotin, folinsyreog B12.

Det peger på, at kostens kvalitet, altså dét du spiser, har stor indflydelse på hårets sundhed, og at hårtab ikke kun handler om vægttabet i sig selv.

Sådan kan hårtab udvikle sig med GLP-1 

Hårtab begynder som regel ikke med det samme, når man starter på vægttabsmedicin. De fleste oplever, at de begynder at fælde efter 4–8 uger, mens nogle først bemærker det efter omkring et halvt år.Denne forsinkelse hænger sammen med hårets naturlige vækstcyklus, som foregår i faser, der hver varer cirka tre måneder.Når hormonbalancen forstyrres, går hårsækkene for tidligt over i hvilefaseni vækstcyklussen – en tilstand, der betegnestelogenteffluvium.

Fordi hårene ikke falder af med det samme, når de går ind i hvilefasen, går der noget tid, før hårtabet bliver synligt. Det forklarer også, hvorfor man sjældent ser forbedringer selv seks uger efter, at man er stoppet med medicinen. Hårets cyklus skal bruge længere tid på at nulstille sig og komme tilbage i balance.

Hvem er mest udsat? 

Det er ikke alle, der tager vægttabsmedicin, som oplever hårtab.

Der er dog visse faktorer, somser ud til at gøre nogle mere sårbare end andre. Risikoen for kvinder ergenerelt højere end for mænd – især kvinder, der er i overgangsalderen, hvor kroppen allerede gennemgår hormonelle forandringer. Personer, der i forvejen har hormonelle ubalancer eller lavt østrogenniveau, kan opleve, at hårtabet hurtigere sætter ind og bliver mere udtalt.

Derudover kan dem, der oplever kraftigt nedsat appetit og dermed spiser meget lidt, være ekstra udsatte. Når medicinens hormonpåvirkning kombineres med et lavt kalorieindtag, øges belastningen på hårsækkene, hvilket kan forstærke hårtabet.

Er hårtab i forbindelse GLP-1 permanent?   

Er skaden sket for altid? Det er et af de spørgsmål, mange stiller sig selv, når de oplever hårtab i forbindelse med medicinen.Svaret afhænger af hvilken type hårtab, der er tale om. 

Den mest almindelige form ertelogenteffluvium – et midlertidigt hårtab, der opstår, når kroppen er udsat for stress, hormonelle forandringer eller andre forstyrrelser i hårets naturlige vækstcyklus. I disse tilfælde vokser håret som regel ud igen, når årsagen er blevet behandlet og kroppen atter er i balance. Mange fortæller, at de begynder at se nye, små hår vokse frem nogle måneder efter, de har stoppet med medicinen eller har stabiliseret deres vægt.

Ny forskning tyder dog på en mere bekymrende mulighed: at GLP-1-medicin i nogle tilfælde kan udløse tidlig androgen alopeci – også kendt som arveligt hårtab.I modsætning til telogent effluvium skyldes androgen alopeci en gradvis svækkelse af hårsækkene, som med tiden kan føre til permanent hårtab. Nogle hudlæger har bemærket, at hvis man bruger vægttabsmedicinen uden egentlig at have behov for det, men blot for at holde en meget lav vægt, kan arveligt hårtab fremskyndes hos de genetisk disponerede.

Hvis du oplever øget hårtab eller føler, at dit hår er begyndt at blive tyndere, anbefales det at booke en konsultation hos en af vores hårspecialister. Her kan du få personlig vejledning i, hvordan du bedst plejer og passer både hår og hårbund. Vores behandlinger med Hair Gain Extract kan være en effektiv, naturlig løsning for både mænd og kvinder, der oplever hårudtynding som følge af androgenetisk alopeci. Uanset alder eller køn kan vi hjælpe de fleste med at skabe de bedste betingelser for væksten af et fyldigere, stærkere og sundere hår.

Hvad forskningen ikke fortæller os 

Der findes stadig et væsentligt hul i den nuværende forskning. De fleste studier fokuserer på personer med diabetes eller overvægt, som bruger medicinen til det formål, den oprindeligt er udviklet til. Der mangler derimod langtidsdata om mennesker med et sundt, normalt stofskifte, der bruger vægttabsmedicin uden for det godkendte anvendelsesområde – især dem, der fortsætter behandlingen, efter de har nået en normal vægt.

Denne mangel på viden er bekymrende, fordi erfaringer fra praksis tyder på, at ellers raske mennesker kan være særligt følsomme over for hormonelle forstyrrelser, når de bruger denne type medicin. Kroppen reagerer muligvis anderledes på GLP-1-medicin, når den bruges til at rette op på en ubalance i stofskiftet, end hvis den primært anvendes til kosmetisk vægtkontrol.

Sådan passer du på dit hår, mens du passer på din vægt 

Hvis du tager vægttabsmedicin og oplever hårtab, findes der flere måder at styrke hårets sundhed på, uden at gå glip af fordelene ved medicinen.

Det bedste udgangspunkt er et tæt samarbejde med den læge, der ordinerer din medicin, så du altid får den korrekte dosis. I nogle tilfælde kan en lavere dosis give den ønskede virkning på stofskiftet, men med færre bivirkninger som f.eks. hårtab. Du bør aldrig ændre dosis på egen hånd. Eventuelle justeringer skal altid ske i samråd med din læge.

Sørg for at få den rigtige ernæring, især protein. En alsidig kost med grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer er vigtig for hårets sundhed. Selvom appetitten kan være nedsat, hjælper et tilstrækkeligt proteinindtag med at beskytte håret og mindske belastningen på hårsækkene. Nogle sundhedsfaglige anbefaler et dagligt proteinindtag på 60–80 gram som udgangspunkt.

Overvej kosttilskud i samråd med din læge. Kosttilskud alene kan ikke forhindre hormonelt hårtab, men visse næringsstoffer kan understøtte hårets generelle sundhed og hjælpe kroppen med at håndtere de belastninger, som hurtige kostændringer kan medføre.

At håndtere hårtab ved brug af vægttabsmedicin

Efterhånden som vægttabsmedicin bliver mere udbredt, er det vigtigt at forstå hele spektret af dens virkninger. Forskningen tegner et billede af præparater, der gør langt mere end blot at dæmpe appetitten. De påvirker en række hormonelle og stofskifterelaterede processer, som vi kun lige er begyndt at forstå omfanget af.

Hvis du oplever hårtab, mens du tager vægttabsmedicin, er det en god idé at skrive dine observationer ned og tale med din læge om dem.

Hårtab handler ikke kun om udseende. Det kan påvirke både selvværd, mental trivsel og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at tage dine bekymringer alvorligt og søge løsninger, der tager hensyn til både dit generelle velbefindende og dit hårs sundhed.

Er du bekymret for dit hårs sundhed?

Få en ekspert til at vurdere dit hårs og din hovedbunds sundhed. Book en konsultation på Hårklinikken med en af vores hårspecialister enten online eller på en af vores klinikker. Tag det første skridt mod at få det hår, du drømmer om. Det er både enkelt og nemt.