Hvor tit skal jeg vaske hår?

Der er stor uenighed om, hvor tit man bør vaske sit hår. Mange sværger til kun at vaske håret én gang om ugen og hævder, at det bevarer hårets naturlige glans og holder hårbundens mikrobiom i balance. I beauty-verdenen betragtes det nærmest som et tabu at vaske hår hver dag.

Det kan være sandt nok, men kun hvis du bruger skrappe shampooer og produkter, der udtørrer hårbunden eller svækker håret. I sidste ende afhænger det hele nemlig af dit valg af produkter, måden du vasker håret på, og ikke mindst din unikke hår- og hårbundstype.

Prøv at vaske håret hver eller hver anden dag

Hvor shampooer med problematiske stoffer kan skade, kan produkter med de rigtige ingredienser og udviklet med den rette teknologi være til stor gavn for både hår og hårbund.

Vores grundlægger, Lars Skjøth, sammenligner hårbunden med huden i ansigtet: “Tænk på det sådan her: Du vasker dit ansigt hver eneste dag. Ligesom huden i dit ansigt har din hårbund også brug for at blive renset, næret og plejet rigtigt for at kunne fungere optimalt. Huden på din hårbund er ovenikøbet mere sart end din ansigtshud og kræver derfor ekstra pleje.”

Bliver håret ikke mere fedtet af at blive vasket dagligt?

Sandheden er, at du intet kan gøre for at undgå, at dit hår bliver fedtet. Det er en udbredt misforståelse, at mindre hårvask nedsætter hårets og hårbundens produktion af olier.

Hvis du er født med en fedtet hårbund, eller har fået det over tid, ændrer det ikke på noget, at du springer nogle hårvaske over. Din hårbund vil stadig være fedtet. Det er endnu en god grund til at vaske håret dagligt eller så tit, du kan.

Det afhænger af din hårtype

Selvom vi anbefaler, at du ofte vasker hår, er alle forskellige og har forskellige behov. Hvor tit du bør gøre det, afhænger i høj grad af din hårtype.

Glat hår: vask dagligt

Glat hår har ofte en tendens til at producere mere olie. De lige hårstrå gør det nemmere for olien fra hårbunden at bevæge sig ned langs håret, især hvis det er tyndt. Derfor anbefales det generelt, at personer med glat hår vasker håret dagligt.

Hvis du vasker håret hver dag, er det vigtigt at bruge de rigtige shampooer for at undgå udtørring af håret, og evt. gener i hårbunden. Hvis du ikke har mulighed for at vaske håret dagligt, så gå efter hver anden dag med en dybderensende shampoo, f.eks. Stabilizing Scalp Shampoo. Det er også vigtigt at følge op med en grundig fugtgivende behandling efter hårvasken, som trænger ind i hårstråene og ikke blot lægger en hinde på håret.

Bølget hår: vask hver eller hver anden dag

Personer med bølget hår bør også vaske det hver eller hver anden dag. Hårtypen har en tendens til hurtigere at ophobe olie og produktrester end mere krøllet hår – især nede ved hårrødderne, mens spidserne ofte forbliver tørre. Regelmæssig hårvask hjælper med at opretholde det rigtige mikromiljø i hårbunden og forhindrer, at håret virker tungt og fedtet.

En let, men effektiv shampoo er ideel, da den ikke fjerner hårets naturlige olier. Det kan også være en fordel at skifte mellem en dybderensende og en fugtgivende shampoo. For dem, der ofte styler håret eller bruger tunge produkter, kan det være nødvendigt at vaske håret oftere for at holde hårbunden i balance. Hårklinikkens Balancing Shampoo og Stabilizing Scalp Shampoo er begge milde, men meget effektive produkter, der renser hårbund og hårsække i dybden. Balancing Shampoo hjælper med at rense og balancere hårbunden, mens Stabilizing Scalp Shampoo er særligt velegnet til at rense hårbunden for overskydende talg og tilmed støtte en mere stabil produktion af talg fra hårbundens talgkirtler.

Fortifying Add-on Shampoo er en mild og fugtgivende add-on shampoo, der er udviklet til at nære og genopfriske en tør hårbund samt tørt, skadet eller skrøbeligt hår. Den kan med fordel bruges som et plejende supplement til Balancing Shampoo eller Stabilizing Scalp Shampoo — især hvis håret ofte varmebehandles eller har brug for ekstra fugt og pleje.

Krøllet hår: lidt mere nuanceret

Krøllet hår kræver ofte en mere individuelt tilpasset plejerutine på grund af dets særlige struktur. Den spiralformede opbygning gør det svært for hårbundens naturlige olier (sebum) at bevæge sig ned langs hårstråene, hvilket kan føre til tørhed, især i spidserne. Derfor har krøllet hår brug for maksimal fugt for at forblive sundt, veldefineret og let at have med at gøre.

Hvor personer med løsere krøller kan have gavn af at vaske hår hver eller hver anden dag, vil dem med tætte krøller ofte have bedre af lidt færre hårvaske for at undgå fugttab. Forskellen på typen af krøller spiller kort sagt en væsentlig rolle i valget af den rigtige behandling.

Det er vigtigt at bruge milde og fugtgivende produkter. En skånsomt rensende shampoo i kombination med én, der tilfører fugt, vil understøtte krøllernes struktur, samtidig med at håret styrkes og plejes, uden at de vigtige, naturlige olier fjernes. Vi anbefaler en kombination af en rensende shampoo, såsom Stabilizing Scalp Shampoo, og den nærende og fugtgivende Fortifying Add-On Shampoo.

Samtidig er fugtgivende produkter særligt vigtige for krøllet hår, da denne hårtype ofte har brug for ekstra pleje for at bevare fugt, smidighed og elasticitet. Vores Daily Conditioner og Weightless Conditioner er udviklet til at tilføre intensiv og reparerende fugt, styrke hårets modstandskraft, forbedre dets evne til at holde på fugten og øge elasticiteten. Afslut rutinen med et fugtgivende og varmebeskyttende leave-in produkt som Hair Hydrating Crème eller Weightless Conditioner, der hjælper med at genopbygge hårets styrke og efterlader det blødere, mere smidigt og gennemfugtet uden brug af slikone.

Kraftigt krøllet hår: vask to gange om ugen

Personer med kraftigt krøllet hår bør sikre sig, at hårbunden bliver renset grundigt, da den høje hårtæthed kan gøre det sværere at nå helt ned til hårrødderne. Nogle har behov for at vaske håret hver anden dag, mens andre kun behøver at vaske det én gang om ugen eller hver tiende dag.

I de fleste tilfælde er det bedst at vaske håret to gange om ugen, men dette kan være svært for nogle med meget tætte krøller. En skånsom måde at rense hårbunden på – uden at gøre hele håret vådt – er at bruge en vaskeklud dyppet i en fortyndet blanding af shampoo og vand. Mellem hårvaskene kan kraftigt krøllet hår også skylles med vand og balsam. 

Hjælper daglig vask på hårets vækst?

En hårbund i balance bidrager til en sundere vækst. Når der ophobes overskydende talg og snavs på hårbunden, kan det tilstoppe hårsækkene eller forårsage irritation, hvilket forstyrrer hårbundens naturlige balance .Hvis du ikke renser eller passer på din hårbund, kan det føre til irritation, rødme og betændelse i hårbund og hårsække, hvilket i sidste ende kan resultere i hårtab og tyndere hår.

Jo bedre du plejer dine hårsække, desto bedre betingelser har de for at producere et sundere hår.

Hold den naturlige pH-balance ved lige

En shampoo med den rigtige formel hjælper med at afbalancere hårbundens mikrobiom, hvilket resulterer i den ideelle pH-værdi. Dette er med til at skabe de optimale betingelser for en sund vækst af håret og mindske risikoen for udtynding, fældning og hårtab.

Hvad er den bedste metode til hårvask?

Vi har skrevet en hel artikel, der handler om de bedste metoder til hårvask afhængigt af din hår- og hårbundstype. Her får du den helt korte version: Gør håret vådt med lunkent til varmt vand, og emulgér shampooen mellem hænderne, inden du påfører den under håret – direkte på hårbunden. Massér den ind i hårbunden i ca. 30 sekunder, og skyl derefter grundigt.

Hvor ofte skal jeg vaske mit hår, hvis jeg træner hver dag?

Når man træner dagligt, kan sved sammen med talg, døde hudceller, snavs, produktrester og forurening bidrage til ubalancer i hårbundens følsomme mikromiljø. Hvis du sveder meget under træning, bør du vaske hår oghårbund ofte,og du bør undlade at benytte kasket under og efter træning, da det kan forværre hårbundsmiljøet markant. Hvis du lader ophobningerne sidde for længe, kan det føre til problemer, som kan resultere i hårtab.

Hvordan kan jeg vide, om jeg vasker mit hår og min hårbund for tit?

Daglig brug af visse shampooer kan gøre dit hår tørt, kedeligt, skrøbeligt eller kruset, og din hårbund kan evt. føles stram, tør eller endda irriteret og kløende.

Hvis du vasker håret hver dag, skal du sørge for at tilføre fugt til dit hår bagefter med en dybdevirkende balsam som f.eks. Hair Mask og en leave-in balsam, så dit hår ikke tørrer ud. Undgå, så vidt muligt, også at føntørre eller varmebehandle dit hår efter hver eneste hårvask, eller sørg i det mindste for at bruge en fugtgivende og beskyttende leave-in, inden du tørrer håret, for at undgå skader i hårets længder.

Er du usikker på, hvor du skal begynde?

Vi tager kun imod klienter, som vi mener, vi kan hjælpe. Derfor er vores online Håranalyse det bedste sted, du kan begynde. Baseret på dine resultater vil du enten kvalificere dig til en behandling med det samme, eller vi vil anbefale, at du booker en konsultation.