Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Om Mille

    Mille Dinesen er kendt og anerkendt for stærke karakterer som Nynne og Rita. Bare for at nævne nogle af de roller, som hun har lagt liv og sjæl i som skuespiller. Hun er imidlertid også kendt som ”Mille Dinesen med det fantastiske hår”. For 25 år siden henvendte Mille sig for første gang til Hårklinikken. Læs historien om hvorfor – og hvordan hun stadig sværger til sin Extract. ”Dét, der er særligt ved Hårklinikken er, at de ser på éns specifikke situation og blander en Extract, der løser lige præcis dit problem”.

    Mille Dinesens forløb med Hårklinikken

    Da Mille første gang henvendte sig til Hårklinikken, døjede hun med en vanskelig hovedbund. Hårsækkene fik ikke luft, fordi hovedbunden var fedtet og samtidig tør og irriteret. "Det fik Hårklinikken rådet bod på ved at specialblande en Extract, der var optimeret til min hovedbund, så den kom i balance igen, hvilket er helt afgørende”, siger Mille og fortsætter: ”Siden jeg lærte Hårklinikken at kende for mange år siden, er mine behov skiftet undervejs, men det gennemgående fokus har været at opretholde en sund balance i hovedbunden, så Extract har maksimal effekt.”

    En løvemanke mister kraft

    ”Jeg har taget mit tykke hår som en selvfølge, fordi sådan har det altid været. Men for nogle år siden, da jeg var i starten af 40’erne, kunne jeg pludselig se og mærke, at håret var begyndtat tynde ud, og at mine tindinger var blevet mere bare. Det var jeg ked af, fordi jeg har altid haft en løvemanke uden lige, og det har jeg været rigtig glad for”. Hun havde født sønnen Eddie og været igennem nogle stressende perioder. Alt sammen kan have været medvirkende årsager til, at håret var blevet tyndere. Men Mille mener klart, at alderen kan spille en rolle. ”Jeg tror ikke, at jeg tager fejl, når jeg siger, at rigtig mange kvinder oplever hårtab, især efter 40-års alderen”, siger Mille. ”Vi taler bare ikke så meget om det, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. I langt de fleste tilfælde kan man gøre noget ved det, og det er et vigtigt budskab at få udbredt”.

    Kvindelighed og urkraft

    ”Det er interessant, hvordan håret bliver ens identitet. Det er det i hvert fald blevet for mig”, siger Mille. ”For mig symboliserer håret en urkraft – en kvindelig styrke og seksualitet. Og hvis man oplever, at det tynder ud i håret, eller at tindingerne flytter sig længere og længere opad, er det værd at undersøge, om man kan hjælpes... og det kan man i rigtig mange tilfælde”.

    Når håret sladrer

    ”Sundt hår betyder en hel del ud over, at det er flot og lækkert at se på. Men hvis man har sunde negle, en sund hud med en god glød og et glansfuldt hår, så fortæller det også lidt om ens sundhedstilstand generelt. Når jeg har taget mig godt af mig selv, spist god mad, fået trænet og sovet nok, kan det ses både på mit hår, min hud og mine negle. Og det kan mærkes ved, at jeg har det godt og er i balance. Jeg gør en masse ting udefra – bruger Extract, hårkur og så videre. Men jeg gør også en masse ting indefra. Blandt andet har jeg selv sammensat en drik, jeg kalder for mosekonens bryg. Den består af hørfrøolie, fiskeolie, clorellapulver og okinawa-kalk. Og den drikker jeg hver morgen. Så et sundt og velplejet hår betyder meget for mig, fordi det afslører noget om min generelle sundhed”.

    Vedholdenhed er nøglen

    ”Jeg tror ikke på, at der er særlig mange quick fixes her i livet i forhold til langsigtede forbedringer. Det gælder både mental og fysisk sundhed. Så det er bare med at rubbe neglene og arbejde for det, men så giver det til gengæld også pote. Jeg kan godt se, at når jeg passer min Extract og bruger de produkter, jeg skal, så gør det virkelig en forskel. Og det er selvfølgelig en utrolig dejlig følelse”.

    Milles ‘all-time favorite'

    ”Jeg kunne fremhæve mange andre produkter fra Hårklinikken, men jeg vil gerne slå et kæmpe slag for Extract. Det er den, der gør hele forskellen. Den er min ’all-time favorite’. Extract har hjulpet mig til en sundere hovedbund og har ikke mindst givet mig mit store hår tilbage. Og når man først har vænnet sig til rutinerne, bliver det at påføre Extract lige så meget en vane som at børste sine tænder og vaske sine hænder”.

    Et hårdt job for håret

    Som skuespiller skal Mille ofte skifte frisurer i
    forhold til de roller, hun skal spille. Rent sundhedsmæssigt påvirkes håret også
    af, at det tit skal farves til de enkelte roller. ”Det er klart, at mit hår
    virkelig er ude for en ordentlig omgang i de perioder, hvor vi optager rigtig
    meget, lige som det påvirker både hud og hår at stå foran store lamper 10–12
    timer om dagen. Men det er jo bare en del af mit job, så det tager jeg med”.

    Mere afslappet med alderen

    Mille Dinesen har fået et mere afslappet forhold til sit udseende: ”Ligesom jeg i det hele taget er blevet mere afslappet omkring alle mulige ting, som jeg stressede over, da jeg var yngre. Jeg er snart 49 år, jeg ser ud, som jeg gør, og jeg gør selvfølgelig, hvad jeg kan. Men det handler mindst lige så meget om at have det godt og være sund og rask, som det handler om at se godt ud”. Mille er overbevist om, at: ”Der er så mange ting, man kan gøre, som ikke behøver at involvere hverken piller eller knive. Og det gælder også for håret. Det har jeg jo selv oplevet, efter jeg har brugt Extract fra Hårklinikken”.

    Begynd din egen rejse mod et sundere, smukkere hår – og mere af det.

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you