Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    VI TAGER ANSVAR FOR MILJØET

    Hårklinikken viser ansvar for miljøet ved at skabe produkter, som er fremstillet af naturlige ingredienser, der ikke bare er gode for mennesker men også for planeten. Nu tager vi det løfte et skridt videre med et nyt samarbejde med Cleanhub – en organisation der arbejder med at indsamle plastik inden, det indgår i jordens mest kostbare økosystem, nemlig verdenshavene.



    Det verificerede partnerskab forpligter sig til årligt at indsamle 3.500 kg plastik og gør det muligt for Cleanhub at indsamle og behandle plastikaffald, som ellers ville være endt op i havet – og på den måde neutralisere Hårklinikkens plastik-klimaaftryk.

    Genanvendelig plastik laves om til råmaterialer såsom garn til tøj. Ikke-genanvendeligt plastikaffald indsamles og sendes derefter til co-processing, hvor mineralmaterialer genbruges som input-materiale til ny cement samtidig med, at den energi, der produceres i en enkelt proces genvindes, og kulstofemissionerne reduceres.

    HÅRKLINIKKEN PARTNER: TRIDI OASIS

    Gennem Cleanhub er Hårklinikken gået sammen med den Indonesisk-baserede og kvindeejede virksomhed Tridi Oasis for at indsamle plastik i deres lokale region. Hårklinikkens bidrag støtter et rent miljø og skaber bæredygtige jobs i det globale syd.

    Tridi Oasis er en virksomhed udelukkende ledet af kvinder. Dian og Dinda var trætte af al den forurening, de blev mødt af i deres hjemland i Indonesien. Landet omfatter mere end 17.000 øer og med dets i alt 99.000 km lange kyststrækning er Indonesien det land, der har verdens næst-længste sammenlagte kystlinje. Disse kystlinjer er hjemsted for nogle af de mest berømte surf-spots (Mentawaiøerne, G-Land, Uluwatu) og uberørte dykkersteder. Men Indonesien er også det land, hvor der udledes mest plastik i havet – kun overgået af Kina.

    DIAN OG DINDA ØJNEDE EN MULIGHED FOR AT GØRE EN FORSKEL VED AT GRIBE DENNE MILJØMÆSSIGE UDFORDRING AN SOM ET POTENTIALE. TRIDI ER VOKSET FRA AT VÆRE ET LILLE FORETAGENDE TIL AT BLIVE EN VIRKSOMHED, SOM HAR 100 ANSATTE OG GENBRUGER 750 TON PLASTIKFLASKER OM MÅNEDEN, HVILKET SVARER TIL OMKRING 30.000.000 VANDFLASKER

    Når plastikaffaldet er blevet hentet fra forskellige mindre indsamlingssteder genomdannes genbrugsplastikken til råmaterialer, som eksempel kan bruges til at lave garn til nyt tøj. Det ikke-genanvendelige plastikaffald indsamles og sendes til co-processing.

    Co-processing er en proces, hvor mineralmaterialer genbruges til input-materiale til ny cement samtidig med, at den energi der produceres i en enkelt proces genvindes. Det bidrager til at reducere cementindustriens kulstofemissioner uden at efterlade nogle reststoffer.

    SAMARBEJDE MED CLEANHUB

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you