Tines story

Thursday, June 13, 2019

Tine

Mit tynde hår påvirkede min dag og tog mit humør

Jeg har altid haft tyndt fint hår, men nok af det. Efter mit fyldte 35 år synes jeg, at jeg langsomt begyndte at få finere og finere hårstrå, og da jeg nærmede mig de 50 år, begyndte jeg at forsøge mig med korthårsfrisurer, fordi mit hår efterhånden var blevet så fint og tyndt, at det klaskede og faldt sammen, så snart der kom en anelse længde på. Mit hår virkede udpint og trist af de mange favninger og permanenter, som jeg havde fået, da jeg var yngre. Omkring mit fyldte 50 år skete der en del i mit liv – jeg var stresset i en længere periode og sammenholdt med de hormonale forandringer, der også skete med min krop, begyndte jeg at tabe en stor del af mit hår – og der kom ikke nye hår frem. Mit tynde, fine og nu også ultra korte hår begyndte at påvirke mig helt vildt. Jeg kunne næsten ikke overskue en regnvejrsdag eller alt for meget fugt i luften – jeg brugte lang tid på at få mit hår til sidde og for at få det til at se tykkere ud – jeg så det nok mere end mine omgivelser, men meget hår havde jeg ikke på hovedet. Jeg havde mange tanker omkring mit hår – og jeg var virkelig bekymret hver gang jeg så min hårbørste som var fyldt med hår.

Tines historie hos Hårklinikken

Jeg havde allerede år forinden kigget på Hårklinikkens hjemmeside, men jeg tænkte alligevel, at de kunne nok ikke hjælpe mig, for jeg havde allerede prøvet så meget – hårkur-tabletter købt i helsekosten, frisørens egen hårshampoo, b-vitaminkur, sund og god kost osv. Alligevel gik jeg så igen på hjemmesiden og så de billeder og resultater, som var lagt på Hårklinikkens hjemmeside – det lignede helt almindelige mennesker som mig, og nogle af dem havde oplevet det samme som mig. Jeg var klar til at gøre forsøget – kunne de få hjælp, kunne jeg vel også, og hvad havde jeg at tabe (håret havde jeg jo allerede tabt) – jeg besluttede mig for at booke tid til en konsultation.

Jeg var afsted første gang i januar måned hos Anneliese. Hun var super kompetent, og hun var ikke et sekund i tvivl om, at hun kunne hjælpe mig. Jeg selv var ret skeptisk – havde det lidt ligesom at gå til en klog kone ;-). Jeg fik en lang snak med Anneliese og sluttelige mine produkter med hjem. Allerede efter ca. en måned gik jeg over på en kombi ekstrakt – var dog meget skeptisk, men Anneliese fik mig overtalt og beroliget, og det er jeg hende i dag taknemmelig for. Hendes tro på at det ville lykkedes gjorde også, at jeg fik troen og gjorde mig umage.

Efter påbegyndelse af ekstraktbehandling væltede der hår frem

Blot efter 4-5 mdr. med kombi ekstrakten væltede der hår frem – jeg troede næsten ikke mine egne øjne – det var helt vildt. Samtidig med at der kom hår, havde jeg stort set intet hårtab længere. Min frisør var virkelig overrasket og foreslog mig for første gang i flere år at lade mit hår gro længere. I dag lidt over et år efter mit først besøg på Hårklinikken kan jeg kun sige, at jeg ikke længere tænker over, hvordan vejret bliver – jeg tænker ikke længere over, hvordan mit hår nu vil ta’ sig ud, når jeg skal i byen, eller om andre kigger på mig, fordi de også synes, mit hår ser tyndt ud. Hvis vejret er dårligt, og det regner, vælger jeg løsningen hestehalen. Det, at jeg hver eneste aften troligt putter min ekstrakt i håret, er det hele værd, og jeg gør det gerne resten af mit liv for at have hår på hovedet, som er mit eget.

 

Se vores videointerview med Tine her: 

Before

After