Sandra har været i behandling med ekstrakt i 1½ år og har delt sin historie med os:

For halvandet år siden startede jeg i behandling hos hårklinikken, hvilket jeg ikke har fortrudt en eneste gang. 

Et halvt år forinden oplevede jeg et meget markant hårtab. Når jeg var i bad stod jeg med en håndfuld hår i hånden efter hårvask. Efter en god nats søvn, var min pude dækket af hår. Ganske enkelt en skrækkelig oplevelse. 

Jeg opsøgte derfor egen læge som undersøgte mig og tog blodprøver, men intet af det kunne fortælle hvad der var galt. Selv blev jeg mere og mere frustreret og ked af det. Min læge henviste mig derfor til en hudlæge der kunne tjekke min hovedbund og eventuelt finde fejlen der.

Oplevelsen hos hudlægen resulterede i absolut intet - lægen kunne ikke sige at der var noget galt, og valgte derfor ikke at gøre mere. Jeg var fuldstændig ude af den, for noget skulle der gøres, ingen kunne dog fortælle mig hvad. 

Jeg nævnte derfor, overfor hudlægen, at jeg havde fundet frem til Hårklinikken i Aarhus, og ønskede at prøve deres behandling. 

Efter denne udmelding blev jeg grint af, meget hånligt og fik besked om, at det var det rene fis og penge lige ud af vinduet. 

Jeg gik utryg fra lægen, stadig ikke det mindste klogere.

Hårtabet fortsatte og jeg opsøgte derfor Hårklinikken, på trods af hudlægens reaktion, og fik en konsultation omkring mit hårtab. 

Jeg oplevede, under konsultationen, en enormt tryg og dygtig behandling, en empati og medfølelse overfor mig og mine følelser hvad angik hårtabet, samt en meget realistisk tilgang til at kunne hjælpe mig. 

Mit hårtab er muligvis arveligt, og dermed er der ingen forklaring der kan findes hverken hos egen læge eller hudlægen. 

Jeg startede derfor i behandlingen hos Hårklinikken, med ekstrakt hver dag, samt hårvask dagligt i de to skønneste shampooer - nu kunne kun tiden vise resultater.

Efter 3 måneder skulle jeg til konsultation igen. Ikke nok med at jeg græd første gang over at Hårklinikken kunne hjælpe mig, så græd jeg denne gang igen da jeg så resultatet. 

Blot 3 måneder skulle der til før et resultat ville vise sig, og mit hår voksede ud igen.

Mange nye hår var på vej og mit hår var langt mindre skrøbeligt og langt mere glansfuldt. 

Nu er jeg 1,5 år inde i min behandling hos Hårklinikken, og det fineste resultat er opnået. Jeg vil fortsat bruge min ekstrakter og shampoo, og sende alle de bedste anbefalinger i Hårklinikkens retning. 

For som jeg sagde til min konsultation: “jeg ved godt at jeg ikke får et kæmpe stort hår, jeg vil bare gerne beholde det jeg havde” - idag priser jeg mig lykkelig for at dette kunne lade sig gøre. 

Store roser fra mig. 

Sandra 

Are you in the right place?

Please choose your shop

Danmark