Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Mange kvinder oplever hårudtynding på et tidspunkt i livet, og mange kvinder tror, at de fra naturens side har et tyndt hår, og sådan har det altid været. Mænd oplever ofte, at hårudtyndingen går hurtigere med høje tindinger og tyndt hår på issen. Hos kvinder er processen tit mere gradvis og spredt over tid. Da hårudtynding udvikler sig langsomt hos kvinder, hvor hårsækkene langsomt skrumper, hver gang et nyt hår vokser ud, bemærker kvinder ofte ikke, at håret er blevet tyndere, før processen har været i gang i mange år. Hårudtynding sker tit i forbindelse med ændringer i hormonbalancen, måske allerede sidst i teenageårene. Hos en kvinde på 35 år, der pludselig synes, at hendes hår er blevet tyndere, har processen måske været igang siden hun var 15 år. Når kvinder bliver opmærksomme på, at deres hår bliver tyndere, går de ofte hurtigt igang med at finde en løsning på problemet. Men kvinder, der har haft tyndt hår hele deres voksne liv, kan være tilbøjelige til at tænke, at sådan har det altid været, og at de altid vil have tyndt hår.

    I de fleste tilfælde tager de heldigvis fejl. Hvis de finder et foto frem fra teenagealderen, vil mange af dem kunne konstatere, at de havde sundere og kraftigere hår dengang. Det kan sagtens være, at de fra naturens side har et fint hår, men virkeligheden er ofte, at det fine hår yderligere er blevet udtyndet med alderen. Den gode nyhed er så, at selv fint hår, hvor de enkelte hårstrå er fine, kan blive tykt og kraftigt med den rette pleje. Vi har heldigvis produkter, der kan bremse hårudtynding.

    Hårsækkene forringes over tid

    Vi hører tit kunderne sige, at de altid har haft fint hår. Men virkeligheden er ofte, at der er sket en hårudtynding meget langsomt over mange år, så de ikke rigtig har bemærket, hvor meget håret har forandret sig. Det, der sker, er, at de enkelte hårsække skrumper og bliver mindre i diameter og i dybden. De bevæger sig så at sige op mod hovedbunden for hver gang, et nyt hår vokser ud. Hvor den enkelte hårsæk måske tidligere producerede 3-4 kraftige og sunde hårstrå, så kan det være, at de nu kun producerer 1-2 hårstrå, og derfor virker håret tyndere. Når hårsækkens diameter bliver mindre, bliver de enkelte hårstrå også tyndere og mere skrøbelige, så de nemmere knækker. Med en mindre diameter kan de samtidig ikke optage nær så meget fugt, pleje og melanin, og derfor ser håret tørt og udpint ud.

    Årsagen til alle problemerne er altså, at hårsækkene bliver mindre.

    Måske har du altid tænkt, at du havde tyndt hår, og at det ikke kunne være anderledes, men vi anbefaler, at du bestiller en personlig konsultation. Vores hårspecialister foretager en vurdering af din hovedbund og lægger en plan for en behandling - uden kirurgi eller piller - der kan genoprette hovedbundens og hårets optimale sundhed, uanset om dit hår for nyligt er begyndt at blive tyndere, eller om du synes, at sådan har det altid været.

    Dit hår fælder hver dag - men hvor meget er normalt?

    For at finde ud af, om dit hår reelt udtyndes, kan man se på, hvor meget dit hår fælder. Det er helt normalt at miste mellem 50 og 100 hårstrå hver dag. Mange kan opleve, at håret fælder langt mere, uden at det er et problem.

    Hvis der er tale om egentlig hårudtynding, kan kvinder opleve, at håret fælder mere end gennemsnitligt. Det kan skyldes flere ting, blandt andet ændringer i immunsystemet, reaktion på ny medicin eller brug af for skrappe hårprodukter. Hvis du har mistanke om, at dit hår fælder mere end normalt, kan vores håreksperter hjælpe dig. De laver en evaluering, så du hurtigt kan få ro i sindet igen.

    Vores løsninger

    Tyndt hår og hårudtynding diskuteres ofte som helt forskellige problemer, men løsningen kan i mange tilfælde være den samme. Uanset om du oplever hårudtynding, eller bare synes, at du altid har haft tyndt hår, så anbefaler vi vores Ekstrakt, som netop er udviklet til at stimulere hårsækkene til at producere flere og kraftigere hårstrå. Hvis vi vurderer, at du kan have gavn af at bruge en af vores Ekstrakt, hjælper vi dig også med at sammensætte et hårplejesystem til brug sammen med Ekstrakten. Du vil hurtigt opleve, at du får et sundt og mere fyldigt hår, selvom du ikke troede, at det var muligt.

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you