Indkøbskurv .innerHTML = '(' + (0) stk

    Hårtab er en følelsesmæssig og personlig oplevelse, som kan påvirke mange aspekter af et menneskes liv – deres følelser i forhold til at blive ældre, skønhed, selvopfattelse. For dem, som oplever hårtab, kan behandlinger også være et følsomt emne. Mange er skuffede over andre behandlinger, de har prøvet, og er skeptiske i forhold til behandlinger for hårtab.

    Mange klienter er flove og taler ikke om deres hårtab uden for deres nærmeste vennekreds. Andre er så overraskede og glade for forandringen, at de sætter ord på deres genvækst af hår. Over halvdelen af alle, mænd såvel som kvinder, oplever hårtab i et vist omfang i 40 års alderen, så der er ingen grund til at være flov eller føle skam. Vi fejrer skønhed i alle former, mens vi tilbyder effektiv og specialtilpasset behandling til dem, som vælger at gå efter det, og som er velegnede til genvækst.

    I vores første anonyme undersøgelse her i foråret registrerede vi mange fælles temaer, som måske kan hjælpe dig til at forstå hårtab og behandling gennem andres erfaringer.

    Konsekvenser af hårtab

    Hårtab sker over tid, og som så mange andre ting i livet, opleves den egentlige påvirkning først, efter at du har set forandring. Den forandring, Hårklinikken klienter oplever hos sig selv, rækker langt ud over deres hår.

    Næsten 50% nævnte øget selvtillid som den vigtigste fordel ved at søge behandling. Dernæst fortalte omkring 40% af klienterne os, at de ikke behøver at skjule deres hårtab længere. Hertil fortalte en klient os: “Mit hår er kraftigere, sundere, og på den måde føler jeg mig yngre” og, “jeg tænker ikke over, at andre mennesker kan se min hovedbund, eller om udtyndingen skulle blive værre.”

    Erfaringer med behandling

    Ægte forandring kommer af daglige rutiner. Der gælder det samme for behandling af hårtab – dine resultater afhænger af, om du overholder den daglige anvendelse. Når vi vurderer kandidater til behandling til genvækst af hår, ser vi både på hårtabet og på hovedbundens tilstand samt på viljen til at overholde behandlingsforløbet, før vi afgør, om de er velegnede kandidater til genvækst af hår. For de fleste af vore nuværende klienter gælder, at de har fundet ud af, at selvom de i begyndelsen skal vænne sig til daglig påføring, så er de resultater, de oplever, ændringen værd. Når de bliver spurgt om påføringsprocessen, er følgende, hvad nogle af vores klienter svarer:

    “Det har ikke været nogen stor hindring. Det virker at være konsekvent.”
    “Det er kun en lille pris at betale for hår!”
    “Det var noget, jeg lige skulle vænne mig til i starten, men efter et stykke tid kommer man ind i rutinen og det bliver en helt naturlig vane.”
    “Det er en enkel proces, men man skal afsætte tid hver aften til at påføre det, også når man ikke har lyst til det.”
    “Det har været nemmere end forventet, og jeg har kunnet fortsætte med påføringen, også når jeg har været ude at rejse.”
    “Jeg troede, det ville blive irriterende, men de resultater, man får ved at være trofast over for produktet, er umagen værd. Jeg er taknemlig!”

    Hvorfor Hårklinikken?

    I sidste ende er det resultaterne, der tæller. Klienter fortæller os:

    “Det virker, hvor intet andet produkt har virket for mig før i kampen mod mit hårtab.”
    “Man ser resultater, det virker virkelig.”
    “Produkt, mennesker. En af mine bedste oplevelser i branchen.”
    “Hele personalet er bare fantastisk.”
    “De er oprigtigt optaget af at prøve at rette op på mit hårtab.”
    “Det er ikke noget reklamestunt. Det er et ægte produkt, som virker. Jeg elsker ærligheden. Mit hår har ikke været så sundt i mange år.”
    “Resultater. Det kan godt være, at andre produkter lover en hel masse, men hvis du følger instruktionerne, vil du opnå positive resultater.”

    Are you in the right place?

    Please choose your shop

    Danmark
    ×

    It's more than hair. It's you